Archives for category: Arrangementer

Som lovet deler vi hermed den opskrift på grønlandsk kaffe, som Lise fra Galathea Kroens kælderbar fulgte, da hun serverede kaffe for os lørdag d. 29. oktober 2011. Og en lille video fra dagen får I hermed også: vi har leget lidt med de levende billeder og lavet en lille stemningsvideo, som fint viser, hvordan man skal gå til værks.

 

Opskriften har vi fundet på Grønlands officielle turismeside, og den lyder (med få justeringer) som følger:

Ingredienser i grønlandsk kaffe

I hvert glas grønlandsk kaffe indgår der som regel:
2 cl whisky
2 cl Kahlúa
2 cl Grand Marnier
Ca. 1 dl varm kaffe
Flødeskum

Fremgangsmåde for grønlandsk kaffe

Hæld whiskey, Kahlúa og varm kaffe (uden sukker) op i et glas med stilk.

Herover hældes forsigtigt et tykt lag blødt oppisket flødeskum.

Til sidst hældes brændende Grand Marnier fra en stor sauce-ske eller centilitermål hævet over glasset (antændt af lighter) – helst i et svagt oplyst lokale, så man tydeligt ser den blå Grand Marnier-flamme, som også kaldes nordlys.

Vi kunne i hvert fald godt lide kaffen – hvad siger I?

Flere gode hilsner fra

Helene & Tina

 

Del din viden afholdte det første videns– og oplevelsesarrangement lørdag d. 29. oktober. Det var en dag i Grønlands tegn, og kl. 14 lagde vi ud med en rundvisning i den eskimologiske samling, hvor cand.mag Stig Søndergaard Rasmussen fortalte om de indsamlede genstande og samtidig forholdt sig kritisk til selve udstillingsdesignet. Herefter gik vi over på Galathea Kroens kælderbar og fik serveret grønlandsk kaffe.

Stig Søndergaard Rasmussen

Stig Søndergaard Rasmussen fortæller!

Vi vil gerne sige tak til alle, der mødte op og var med til det første Del din viden–arrangement. Hermed en håndfuld billeder fra 1. del af dagen! Billeder af 2. del og en lille film om den grønlandske kaffe fra 2. del coming soon!

Solbriller

Poq og Qiperoq

Qiperoq

Poq

Vi lytter

Grønland

Koncentration

Indendørs (ydre!) beklædning

Ved den såkaldte "konebåd"

Vi glæder os allerede til det næste arrangement!

Bedste hilsner, Helene & Tina